Flere og flere danske børn fødes af kvinder over 40 år. En udvikling, der tager fart, men på samme tid kolliderer med fertiliteten, som daler med alderen. Det mærkede Elsine Espensen, der som 44-årig følte et brændende ønske om at få børn, men hurtigt fandt ud af, at hendes egne æg ikke virkede mere.
Af Marie Kondrup & Sofie Pichard
Det var som at have en pistol for panden for Elsine Espensen, da hun som 44-årig fik at vide af sin gynækolog, at hun nok ikke længere kunne få børn.
Med tårer trillende ned ad kinderne forlod Elsine gynækologen. Foran Skt. Nikolajs Kirke i København stoppede hun op. Hendes hoved var fyldt med selvbebrejdelse, forargelse og meningsløshed. Hun befandt sig i en eksistentiel krise, og tanken, om at komme hjem til en tom lejlighed resten af livet, var pinefuld.
Elsine havde aldrig før skænket det en tanke, at det kunne være for sent at få børn. Men den dag besluttede hun sig for at begynde rejsen mod at blive mor. En rejse, hun i dag ville ønske, hun havde begyndt før, men som i mange år var overskygget af de ting, som hun ville nå inden. Hvornår var hun færdig med at rejse, og skulle man give afkald på al sin frihed, når man fik børn? Ville hun havne i sit livs værste mareridt – et leverpostejsliv med 8 til 16-job og madpakker? Og hvornår ville hun finde manden, der skulle være faren til de børn, som skulle være frugten på deres kærlighed?
Nye normer, som har konsekvenser
Elsine er langt fra den eneste, som har ventet med at få børn for at blive klar til at give afkald på sin frihed, være i et fast parforhold og have styr på sin økonomi.
Ifølge demograf Tomáš Sobotka, som forsker i fertilitet og familiestiftelse, er det nogle af de mest væsentlige årsager til, at flere og flere kvinder er begyndt at få børn senere i livet. Og det er en tendens, der kun er vokset med årene. I 1973 var 0,2 procent af førstegangsfødende mindst 40 år. Et tal, der ifølge Danmarks Statistik var steget til 2,8 procent i 2022.
Generelt tager det i dag længere tid at blive klar til at få børn, men det er også blevet mere kompliceret at skabe et parforhold, hvor begge parter er enige om at få børn sammen. På samme tid er der sket en udvikling, hvor flere kvinder uddanner sig længere og gerne vil bruge deres uddannelse, forklarer Tomáš Sobotka.
Normen omkring det at få børn har også ændret sig. Tvivl er blevet lige så almindeligt som at være sikker. Specielt når mange i løbet af deres ungdom og ind i voksenlivet oplever brud på relationer og ustabilitet.
Det får flere til at udskyde beslutningen om, hvorvidt de vil have børn, mener han. Og det er ikke altid uden konsekvenser.
“Når flere bevidst planlægger at få børn sent, eller stadig er i tvivl om de vil have børn sent i livet, kan det resultere i fertilitetsbehandling eller ufrivillig barnløshed,” forklarer Tomáš Sobotka.
Fra Grækenland til Nørrebro
På spisebordet ligger der en halvspist, forsømt rugbrødsmad, i vindueskarmen bunker af børnetegninger og modellervoks, og på væggene har børnene malet med farveblyanter. De tegnede vægge er 53-årige Elsine Espensen lidt træt af, men sådan kan livet med to små børn være. Elsine har bare fødder med tånegle, der nøje er malet mørkerøde, mønstret skjorte og løse, kakigrønne bukser på. Langt, brunt hår, firkantede briller og en rolig stemme, som byder på kaffe og chokoladekiks. I den lille families lejlighed på Nørrebro er der plads til leg, som ofte foregår med lejlighedskompleksets mange andre børnefamilier. En gang om ugen spiser Elsine og hendes piger aftensmad med nogle af dem, der bor længere nede i opgangen. Hun elsker at være mor.
Men vejen til moderskabet har ikke været let. Elsine fandt hurtigt ud af, at hendes egne æg ikke kunne bruges. Da hun for ni år siden besluttede sig for at forsøge at få børn, hang hendes alder sammen med en stærk nedsat fertilitet. Her startede et fertilitetsforløb i Grækenland, hvor hun kunne få ægdonation fra en privatklinik. Og Elsine følte sig heldig. Gruppen, hun rejste med, tog alle til Grækenland for at få ægdonation. Men Elsine var den ældste, og det betød, at hun kom forrest i køen til at komme i behandling.
Elsines fertilitetsbehandling bar frugt, og som 46-årig blev hun gravid med sin første datter. Graviditeten bød på tvivl og bekymring, men vigtigst af alt, ekstrem lykke. Nu var hun gravid. Nu var det alvor. Et endegyldigt afkald på den slags frihed, man har, når man ikke er nogens mor.
Nu er Elsine mor til to piger på fire og syv år. Mens hun fortryder, at hun ikke var yngre, da hun begyndte at få børn, er det vigtigste stadig, at hun i dag har skabt sig sin egen, lille familie at komme hjem til i lejligheden på Nørrebro.
En samfundsudvikling i strid med biologien
Det er ikke ualmindeligt, at Elsine ikke havde skænket sin dalende fertilitet en eneste tanke, før hun fik at vide, at løbet snart var kørt. Ifølge Søren Ziebe, som er cheflæge på Rigshospitalets afdeling for fertilitet, er danskerne overordnet uvidende om deres fertilitet. Det kan betyde, at mange ender med ikke at få de børn, de ønsker sig.
“Det er et stort problem, at vi har indrettet os i samfundet på en måde, der ikke er i overensstemmelse med den biologi, som vi er født med, og som vi ikke kan ændre,” siger Søren Ziebe.
Mens hvert tiende barn i dagens Danmark kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling, understreger Søren Ziebe, at de ikke kan lave mirakler på fertilitetsklinikken. Man har kun de æg, man har, og det er et biologisk vilkår, at et 20 år gammelt æg virker bedre end et, der er 40 år gammelt.
I Danmark kan man modtage fertilitetsbehandling indtil man fylder 46 år, og derfor må flere, som Elsine, ty til metoder udenfor landets grænser for at modtage hjælp til at blive forældre.
Smid perfekthedsbilledet væk
Træbordet i lejlighedens stue er kun lige til at få øje på under de mange dækkeservietter, vandglas og notesblokke. Elsine sidder tilbagelænet og tænker på, hvor heldig hun har været. Hendes tanker afbrydes af hendes ældste datter, der skal bruge hjælp.
“Mor, jeg skal have noget tegnepapir,” siger datteren forsigtigt med stuedøren på klem.
“Du har en masse liggende i vindueskarmen,” siger Elsine mens hun peger.
Det har taget tid for Elsine at vænne sig til livet med børn. Tiden til hende selv er blevet mindre, lejligheden på Nørrebro roder lidt, og børnenes tegninger på væggene er ikke lige til at få af. Men det er okay, at det hele er lidt uperfekt.
“Det kan være svært ikke at begrænse sig selv i livet, fordi vi lever i en tid, hvor man hele tiden har det der perfekthedsbillede. Jeg begyndte dengang at stresse lidt, for hvis jeg skulle have børn, skulle jeg nå en masse ting. Have en kæreste, nå at kende ham i et par år og prøve at bo sammen. Pak nu alt det med, hvordan man er den rigtige forælder, ned i en rygsæk. Og så skal man smide den væk og gøre, som man har lyst til,” siger Elsine.